top of page

Hvad virker mod stress?

Der findes veldokumenterede metoder, der virker mod stress. Herunder får du et overblik over de interventioner, der har stærkest evidens – så du kan vælge det, der passer til dig.

Evidensbaserede tiltag

​​

Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

​

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en samtalebehandling, hvor du lærer at forstå og påvirke samspillet mellem dine tanker, følelser, kroppens stressreaktioner og det, du gør i hverdagen. Du øver dig i at få øje på typiske tankemønstre, der kan skrue op for stress (fx “jeg skal kunne alt” eller “jeg må ikke fejle”), og du træner mere hjælpsomme måder at håndtere situationerne på.

 

Hvordan kan det hjælpe mod stress?

  1. dæmper grublerier og selvkritik

  2. skaber bedre balance mellem krav og pauser

  3. bedre håndtering af “alt-eller-intet”-tænkning og perfektionisme

  4. øve mere rolig reaktion, når kroppen går i alarmberedskab

  5. ​

Forskning viser, at KAT-baserede forløb – også i online form – kan reducere oplevet stress og stressrelaterede symptomer hos voksne med forhøjet stressniveau. Der findes også forskningsoversigter fra arbejds- og hverdagskontekster, som peger på, at KAT og afspændingsbaserede metoder kan mindske stress sammenlignet med ingen indsats. (2)

 

​

Mindfulness & MBSR (mindfulness-baseret stressreduktion)

​

Mindfulness er en træning i opmærksomhed og nærvær: at kunne lægge mærke til tanker, følelser og kropslige signaler.

Målet er at opøve evne til at reducere uønskede tankers indflydelse og at slappe af i kroppen.

Det trænes typisk med guidede øvelser som vejrtrækning, kropsscanning og kortere meditationer.

 

MBSR (Mindfulness-Based Stress Reduction) er et struktureret 8-ugers program, hvor du træner regelmæssigt og lærer at bruge mindfulness i hverdagens stress-situationer.

 

Hvordan kan det hjælpe mod stress?

 

  1. gør dig hurtigere opmærksom på, når stressen bygger sig op

  2. reducerer uønskede tankers indflydelse

  3. øget evne bedre til at slappe af i kroppen og registrere spændinger

  4. skaber en “pause” mellem belastning og reaktion, så du får flere handlemuligheder i stedet for at handle automatisk

     

 

Forskning, der sammenfatter mange studier, viser, at mindfulness-/meditationsprogrammer samlet set kan give små til moderate forbedringer i stressrelaterede mål hos voksne(3).

For MBSR specifikt peger metaanalyser hos voksne på en moderat stressreducerende effekt. (4)

​

​

​

Biofeedback (særligt HRV-biofeedback)

​

Biofeedback bruger målinger fra kroppen – ofte puls og pulsvariation (HRV "Heart rate variation") – til at give dig feedback i realtid. På den måde kan du øve dig i at berolige kroppens stressrespons, fx ved hjælp af langsom, rolig vejrtrækning.

En meta-analyse viser, at HRV-biofeedback kan reducere stress og angst med relativt stor effekt sammenlignet med kontrolbetingelser. (8) 

 

Hvordan kan det hjælpe mod stress?

Forskning tyder på, at HRV-biofeedback kan reducere stress og angst sammenlignet med kontrolgrupper. Mange oplever det som et meget konkret værktøj, fordi du under træningen ofte kan se og mærke effekten med det samme.

 

​

Motion og fysisk aktivitet

​

Motion behøver ikke være hård træning. Det kan være rask gang, cykling, svømning, løb, styrketræning, yoga, holdtræning – eller bare mere bevægelse i hverdagen.

Forskning viser, at fysisk aktivitet samlet set kan reducere psykisk belastning (distress), som ofte hænger tæt sammen med stress (5).

 

Hvordan kan det hjælpe mod stress?

For mange virker motion som en “dobbelteffekt”:

​

  1. Her og nu: Reducerer spændinger/stress-aktivering og kan kroppen falder bedre til ro.

  2. På sigt: bedre søvn, mere energi og større modstandskraft i hverdagen.

 

​

 

Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

​

ACT er en terapiform, der hjælper dig med at håndtere svære tanker og følelser på en mere fleksibel måde. Du øver dig i at give plads til det, der er (acceptance), uden hele tiden at skulle kæmpe imod det – og samtidig tage små skridt i retning af det, der er vigtigt for dig (commitment).

Forskning, der samler mange studier (særligt i grupper med høj belastning), tyder på, at ACT kan give en moderat reduktion i stress (6).

 

Hvordan kan det hjælpe mod stress?

Mange oplever især, at stress fylder mindre, fordi de bliver bedre til at lade tankerne være og bruge mindre energi på at kæmpe med dem (som ved mindfulness) – og i stedet fokusere på det, de gerne vil stå for og gøre i hverdagen.

 

​

Yoga

​

Yoga er en træningsform, hvor du kombinerer rolige bevægelser og stillinger med åndedræt og opmærksomhed på kroppen. Mange oplever, at yoga føles som en blanding af let træning og afspænding.

Studier tyder på, at yoga kan mindske stress på kort sigt sammenlignet med at gøre ingenting. Når yoga sammenlignes med andre aktive metoder (fx anden træning, afspænding eller samtaleforløb), er forskellen ofte mindre eller mere usikker. (7)

 

Hvordan kan det hjælpe mod stress?

  1. Mere ro i kroppen, færre spændinger

  2. Langsom, kontrolleret vejrtrækning som ofte bruges i yoga, kan understøtte aktivitet i det parasympatisk nervesystem.

​

 

​

Afspændingsteknikker

​

Afspændingsteknikker er øvelser, der sænker spænding i muskler og nervesystem (fx progressiv muskelafspænding, hvor man spænder/slipper muskelgrupper systematisk).

Nyere undersøgelser konkluderer, at progressiv muskelafspænding kan reducere stress (samt angst og depressive symptomer), og at effekten ofte bliver større, når afspænding kombineres med andre teknikker. (9) 

 

Hvordan hjælper det mod stress? 

Afspændingsteknikker kan bidrage til at slukke for “alarmberedskabet” via kroppen:

Når du systematisk spænder og slipper muskelgrupper, falder den vedvarende muskeltonus (som ofte følger stress). Det sender et kraftigt signal til nervesystemet om, at der ikke er akut fare, hvilket typisk:

1) dæmper sympatisk aktivitet (stress)

2) øger parasympatisk aktivitet (ro & restitution), målt bl.a. via puls/HRV hos mange.

 

Du træner kropslig opmærksomhed og kontrol:

Gør dig bedre til at opfange tidlige tegn på spænding/stress (kæbe, skuldre, mave osv.) og reagere tidligere. Det reducerer den “selvforstærkende spiral”, hvor spænding → ubehag → bekymring → mere spænding.

 

​

Vigtige forbehold

 

Mange studier måler “stress” forskelligt, og effekter er ofte gennemsnitlige.

Nogle metoder virker bedst ved let/moderat stress, mens vedvarende eller alvorlig stress kan kræve mere målrettet professionel hjælp.

Stresshåndtering er ikke kun en øvelse – ofte kræver det også ændringer i belastningen (fx arbejdsvilkår, grænser, planlægning eller støtte).

Hvis du har udtalte symptomer, kan det være utilstrækkeligt alene at bruge apps eller selvhjælpsøvelser.

 

​

Referencer

  1. Svärdman F, Sjöwall D, Lindsäter E. Internet-delivered cognitive behavioral interventions to reduce elevated stress: a systematic review and meta-analysis. Internet Interv. 2022;29:100553. doi:10.1016/j.invent.2022.100553.

     

  2. Ruotsalainen JH, Verbeek JH, Mariné A, Serra C. Preventing occupational stress in healthcare workers. Cochrane Database Syst Rev. 2015;(4):CD002892. doi:10.1002/14651858.CD002892.pub5.

     

  3. Goyal M, Singh S, Sibinga EMS, et al. Meditation programs for psychological stress and well-being: a systematic review and meta-analysis. JAMA Intern Med. 2014;174(3):357-368. doi:10.1001/jamainternmed.2013.13018.

     

  4. Khoury B, Sharma M, Rush SE, Fournier C. Mindfulness-based stress reduction for healthy individuals: a meta-analysis. J Psychosom Res. 2015;78(6):519-528. doi:10.1016/j.jpsychores.2015.03.009.

     

  5. Singh B, Olds T, Curtis R, et al. Effectiveness of physical activity interventions for improving depression, anxiety and distress: an overview of systematic reviews. Br J Sports Med. 2023;57(18):1203-1209. doi:10.1136/bjsports-2022-106195.

     

  6. Guo Y, He H, Lan J. The effectiveness of Acceptance and Commitment Therapy on parental stress in parents of special children: a meta-analysis. Child Adolesc Psychiatry Ment Health. 2025;19(1):80. doi:10.1186/s13034-025-00944-y.

     

  7. Schleinzer A, Wendt J, Riederer S, et al. Effects of yoga on stress in stressed adults: a systematic review and meta-analysis. Front Psychiatry. 2024;15:1437902. doi:10.3389/fpsyt.2024.1437902.

     

  8. Goessl VC, Curtiss JE, Hofmann SG. The effect of heart rate variability biofeedback training on stress and anxiety: a meta-analysis. Psychol Med. 2017;47(15):2578-2586. doi:10.1017/S0033291717001003.

     

  9. Muhammad Khir S, Wan Mohd Yunus WMA, Mahmud N, et al. Efficacy of progressive muscle relaxation in adults for stress, anxiety, and depression: a systematic review. Psychol Res Behav Manag. 2024;17:1-? doi:10.2147/PRBM.S437277.

​

​

​​​

​

Om metode

bottom of page